Nytårsaften 2019

Stemningsfuldt også uden sne

Tirsdag den 31. december 2019 kl. 18 byder vi velkommen på Strandgaarden Badehotel. Aftenen bliver en rigtig Nytårsfest med den lækreste mad og drikke. Vi starter selvfølgelig med Champagne & snacks mens vi lytter til Dronningens Nytårstale.

Menuen er offentliggjort herunder, men mon ikke der kommer lidt ekstra overraskelser i aftenens løb. Efter middagen er det tid til at strække benene – vi rydder plads, så der kan danses til den store guldmedalje. Sjove indslag kan forekomme og du bestemmer helt selv hvad du vil være med til :-). Musikken er fra vor playlist – vi elsker 80érne og har du et ønske spiller vi også det. Hvis du er mere til et godt glas cognac foran pejsen i de hyggelige tilstødende lokaler er det også en mulighed – det ene udelukker ikke det andet. Der er kaffe på kanden.

Ved midnat skåler vi i Champagne & nyder kransekagen. Festen kan forsætte og drinks er også en mulighed. Hen ad de små timer slutter vi festen med natmad og måske en kold øl. Det hele i en afslappet festlig atmosfære. Vi glæder Os til en helt speciel aften på Strandgaarden.

Nytårs Galla Menu:

Snacks & Pol Roger Champagne:

Østers – Jomfruhummer – kartoffel – Wonton

Appetizer:

Asiatisk Jomfruhummerbisque

Brød:

Manitoba & Malt med hjemmerørt smør & Læsø salt

Menuen

Jomfruhummer – Granny Smith – hasselnødder

Torsk – Selleri – Svampe

Oksemørbrad – Løg – Kartoffel

Dessert på Valrhona Chokolade

Kaffe & Petit four

Kransekage & Pol Roger Champagne

Natmad:

“Hot dogs”

Pris for menu som beskrevet ovenfor DKK 2019,-

Der kan købes vinmenu eller du kan vælge drikkevarer fra vort vinkort.

Du kan kun booke pladser mod forudbetaling, vi har plads til 40 gæster. Værelser kan bookes. Vi har alt fra et lille kammer med håndvask til stort værelse med havudsigt, elevationssenge, wi-fi, TV, fri minibar, kaffe & the samt badeværelse med både brus & stort badekar.

Du bestiller ved at ringe på 98499035 eller skrive til: info@badehotel.eu

Måske et Nytårs-eventyr med nyfalden sne omkring den gamle Strandgaard på Læsø.